Mette Blomsterberg’s Othellolagkage

Ingredienser:

Vaniljecreme:
• ½ polynesisk vaniljestang
• 75 g. sukker
• 60 g. majsstivelse
• 4 dl. sødmælk
• 5,5 dl. piskefløde
• 2 æggeblommer

Vaniljebunde:
• ½ polynesisk vaniljestang
• 65 g. sukker
• 100 g. past. æggeblommer
• 100 g. hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
• 200 g. past. æggehvider

Overtræksmarcipan:
• 200 g. ren, rå marcipan
• 100 g. flormelis
• En anelse glykosesirup

Makronbund:
• 125 g. marcipan
• 75 g. flormelis
• 60 g. æggehvider

Chokoladeglasur:
• 75 g. god, mørk
--chokolade 56%
• Ca. 150 g. flormelis
• Lidt vand

Opbybning af kage:
• Ca. 2 dl. piskefløde til --opbygning af kagen
• Ca. 2 dl piskefløde til at --pynte kage med
• 1 lagkagering 24 cm. i --diameter
• 1 bånd kageplast






Fremgangsmåde:
Vaniljecreme
1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en kniv. Mas vaniljekornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
2. Bland vaniljesukker, sukker og majsstivelse. Pisk det godt med 1 deciliter af mælken. Tilsæt æggeblommerne.
3. Kog de resterende 3 dl. mælk samt 3,5 dl. af fløden op i en gryde med den tomme vaniljestang. Den resterende piskefløde gemmes til senere brug.
4. Når mælkefløden koger, tilsættes majsblandingen - pisk godt i nogle sekunder til cremen koger og tykner.
5. Kom straks den færdigkogte creme op i en kold beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte ovenpå vaniljecremen, så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt.
6. Den iskolde vaniljecreme piskes glat med et piskeris. I en anden skål piskes de resterende 2 dl. fløde til skum og dette vendes forsigtigt sammen med den piskede vaniljecreme til en flødecreme.

Vaniljebunde
1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
2. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og sukker med en håndmikser til en tyk æggesnaps. Bland mel og bagepulver og sigt det ned i "snapsen".
3. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen - stop når den er ensartet. Smør dejen ud på to stykker bagepapir, hvorpå der er tegnet cirkler på 24 cm. - anvend lagkageringen til at tegne efter.
4. Bag bundene ved 190 grader til de er let gyldne og giver efter ved tryk - ca. 10 minutter. Afkøles og udstikkes med lagkageringen

Overtræksmarcipan
1. Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse. Opbevar overtræksmarcipanen i en tillukket plasticpose ved stuetemperatur indtil den skal anvendes.
2. Rul overtræksmarcipanen ud i ekstra flormelis til ét langt bånd, som kan nå hele vejen rundt om kagen. Sørg for at marcipanen er til at flytte med under hele udrulningen. Opmål og renskær båndet mens det ligger på bordet. Båndet skal være ca. 2 cm. højere end kanten af kagen. Sprøjt slutteligt den karakteristiske flødekant ovenpå kagen.

Makronbund
1. Bland marcipan og flormelis sammen med en anelse af æggehviden. Tilsæt mere og mere æggehvide efterhånden for at undgå klumper.
2. Makronmassen kommes i en engangssprøjtepose og der klippes et lille hul. Klargør et stykke bagepapir hvorpå der er tegnet en cirkel på 24 cm. - anvend lagkageringen til at tegne efter.
3. Sprøjt massen ud i en cirkel 1 cm. større end den der er aftegnet. Bages ved 180 grader til den er let gylden - ca. 15 minutter - afhængigt af ovnen. Afkøles helt og befries fra bagepapir. Udstik den kolde makronbund med lagkageringen.

Chokoladeglasur
1. Smelt chokoladen forsigtigt i et vandbad. Rør flormelis og en anelse vand sammen til en tyk glasur i en lille kasserolle og varm glasuren let.
2. Kom den smeltede chokolade op i den tykke glasur - tilsæt evt. en anelse mere vand til glasuren har en passende konsistens.
3. Smør den lune chokoladeglasur hurtigt og sirligt ud på toppen af den kolde kage.

Opbygning af kagen
1. Placer kage-plast i kanten af lagkageringen.Læg den udstukkede makronbund i.
2. Fyld nu flødeskummet, der skal anvendes til lagkageopbygning, i en engangssprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt en cirkel flødeskum ovenpå makronbunden helt ud til kageringens kant. Kom cremen i en engangssprøjtepose og fordel halvdelen af cremen inde i flødeskums-cirklen og læg en udstukket vaniljebund ovenpå. Pres en anelse. Gentag med flødeskumskant og flødecreme, men denne gang hvælves flødecremen en anelse, så overfladen bliver let buet. Afslut med den sidste vaniljebund - pres også denne en anelse.
3. Kagen stilles koldt til den har sat sig. Den iskolde kage befries for lagkagering og kageplast, og stilles på det fad den skal serveres på.

Se indslaget

 

MEST SETE
Klik for at se video
Bogdan Marin møder Mikkel Kessler
Bogdan Marin på 27 år er stor fan af Mikkel Kessler. Han har længe drømt om at møde ham og træ...
Klik for at se video
Camilla Abelgren
Måske husker du Camilla Abelgren, der fremførte Basims kærlighedssang på tegnsprog ved det inter...
Klik for at se video
Tegnsprogstolkning på sygehus
Når døve er på sygehuset er det vigtigt at have en tolk med. Men af og til sker det, at der mangl...
SENESTE VIDEO
Klik for at se video
Bogdan Marin møder Mikkel Kessler
Bogdan Marin på 27 år er stor fan af Mikkel Kessler. Han har længe drømt om at møde ham og træ...
 
 

Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - deaftv@deaftv.dk