|  |
 |
Døvefilms historie
Døvefilm Video er en institution under Velfærdsministeriet, og har som sådan eksisteret siden 1963.
Men faktisk startede det hele allerede 8 år tidligere, hvor to unge døve smalfilmsamatører fandt ud af, at film var det helt rigtige medie for døve. Med deres 16 mm kameraer filmede de døve, der fortalte danmarkshistorie, spillede, ja de lavede endda spillefilm, som blev sendt rundt til døveforeningerne, hvor døve kunne modtage informationer og se film på deres eget sprog.
Da videomaskinen dukkede op sidst i 60’erne var det naturligt at bruge dette nye medie. Som et forsøg blev af staten indkøbt 150 videomaskiner, som blev udstationeret hos døve familier. Forsøget lykkedes så godt, at det i 1979 blev vedtaget ved lov, at alle døve kunne få en videomaskine som hjælpemiddel. I 80’erne udsendte Døvefilm 2200 videobånd til døve hver 14. dag. I 1993 så Nyheder på Tegnsprog dagens lys på DR1. Fra 1997 overtog Døvefilm produktionen. Programmet varer 10 min. program og sendes på alle hverdage. Fra 1994 blev programmerne udsendt på DR 1, og distributionen på videobånd blev stærkt indskrænket.
30. april 2006 åbnede TV den digitale kanal, som udsender tegnsprogstolkede nyheder fra både DR og TV2. Og fra december 2008 tolkes DR’s magasinprogrammer, Horisont, Kontant, Penge og Jersild Live. Disse programmer sendes på Tegnsprogskanalen dagen efter førstegangssendingen.
|
|
|
|
|  |
 |
Javascript needs to be enabled and Adobe Flash has to be installed for AlphaPlayer to work!
|
|
|
|