bdk2

For første gang valgte Danske Døves Landsforbund at afholde Døves Kulturuge henover en hel uge. Og Døvefilm var med hele vejen. Her på siden kan du se indslag fra alle arrangementerne.

Igennem flere årtier har der været tradition for at der hvert fjerde år blev afholdt Døves Kulturdage rundt omkring i landet, som regel et par dage henover en weekend. Men nu forsøgte Danske Døves Landsforbund sig med en hel uge, fra mandag den 24 september til og med lørdag den 29 september.

Udover Temaprogrammet der blev vist på DR1, hvor Jens Luckenbach interviewer Janne Boye Niemelä omkring Døves Kulturuge med speciel fokus på flashmob-happeningen, Deaf Gain-foredraget samt den afsluttende parade gennem København, så kan du her på siden finde reportager fra alle de øvrige begivenheder og events.

Så gik du glip af noget, så kan du finde det her på siden. Eller vil du genopleve noget, så er der serveret. God fornøjelse!