Til forsiden

Stop Madspild 1 - Gulerødder

Magnus Madsens forslag til hvordan du får brugt alle dine gulerødder.

TIP: Hvis gulerødderne er blevet lidt bløde, så læg dem i en skål med vand natten over. Så suger de vand og bliver hårde og lækre igen.

Gulerodspuré

 



Se indslaget
  

Ingredienser:
500 gr. gulerødder
30 gr. smør
½ dl. fløde
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker.
Kom gulerødderne i en gryde med vand.
Vandet skal kun lige dække gulerodsstykkerne.
Kog dem til de er møre. Hæld vandet fra og kom dem i en blender.
Tilsæt smør og fløde, og blend det hele til en glat puré.
Smag til med salt og peber.

Pickles

 



 

Ingredienser:
250 gr. gulerødder
3 dl. eddike
3 dl. vand
3 dl. sukker
3 laurbærblade
1 spsk. sennepsfrø.
15 g maizenamel

Fremgangsmåde:
Kom gulerødderne i en gryde med vand kog dem 10-15 min. til de er al dente eller sådan halv-møre.Hæld vandet fra.
Bland eddike, vand og sukker i en anden gryde. Kog op og rør rundt til sukkeret er opløst. Tilsæt laurbærblade og sennepsfrø i marinaden.
Rør maizenamel ud i koldt vand og tilsæt forsigtigt maizenamelen i den kogende lage, og jævn det indtil massen bliver som marmelade. Rør rundt undervejs ,for at undgå for mange klumper.
Kom de halv-møre gulerødder i den varme lage og rør rundt.
Hæld lagen på glas med det samme og lad det køle lidt af. Kan holde sig mindst en måned i køleskabet.

Gulerodsremoulade

remou

 



 

Ingredienser:
3 spsk. hjemmelavet pickels
3 spsk. mayonnaise

Fremgangsmåde:
Kom pickles op i en foodprocessor (Uden laurbærblade!)
Tilsæt tilsvarende mængde mayonnaise.
Hvis du ønsker remouladen mere gul så brug gurkemeje.