stilling 63
kenneth90
   

tvekamp top

Videopræsentation af Andreas Styltsvig

Andreas Styltsvig

18-årige Andreas har altid sagt ja til udfordringer. Spørgsmålet er nu om han har sagt ja én gang for mange ved at melde sig til Tvekamp?

Andreas bor i Kastrup. For tiden hos sin kæreste. Til trods for, at han er Tvekamps yngste deltager, har han mod på lidt af hvert. Han er lærenem. Computere er den helt store interesse, og her efter sommerferien starter han på HTX-linjen på teknisk gymnasium

Han er meget sportslig aktiv med et veludviklet konkurrencegén. For ham handler det om at vinde. Ved spørgsmålet om hvad han ville gøre under en badmintonkamp mod en god ven der var en dårlig taber, svarede han kort og godt: ”Jeg smadrer ham!”

Humor er en vigtig del af Andreas’ hverdag. Blandt venner er han kendt som den, der godt kan lide at fyre jokes af. Han er et socialt menneske, der foretrækker gruppearbejde frem for solokørsel. Andreas siger selv, at han er god til alt: ”Der er ikke noget, der er svært”. Nu har han meldt sig til Tvekamp af den simple grund, at han vil prøve noget nyt.

3 hurtige til Andreas:

Hvad frygter du?
”Jeg har klaustrofobi”

Stærke/svage sider?
”God til at få min vilje. God til computere/Praktiske ting og det at finde mod til at klare dem”

Tre ting du ville ta’ med på en øde ø:
”Lup, kød (i spandevis) og økse”




GENSE AFSNIT: