stilling 63
kenneth90
   

tvekamp top

Kastrup Fort


Døvefilm på Kastrup Fort
En del af Tvekamp er filmet på Kastrup Fort. Her blev ”stafetten” gennemført og det er også her at de to hold blev ført ind i de klamme og mørke kasematter under jorden. Her skulle deltagerne, med bind for øjnene, stikke hænderne ned i spande, uden at ane hvad der ventede dem der.





Mørkeleg i kasematterne
Kasematterne, hvor ”mørkelegen” i Tvekamp er filmet, blev opført som ammunitionsdepoter, med 1,5 m tykke betonvægge, dækket af ca. 30 meter jord.

Disse underjordiske rum betragtede man som bombesikre dengang da fortet blev bygget. Ovenpå blev der anlagt observationsposter med udsigt over Øresund, og her

vokser der stadig hvidtjørn, der var datidens naturlige pigtråd.

Fortet kom aldrig i kamp
Kastrup Fort blev bygget i 1886-87. Fortet var en del af Københavns forsvar mod angreb fra havet. Fortet er omgivet af en bred voldgrav, der er ca. 3 meter dyb, og fortets primære bevæbning var 4 stk. 30,5 cm kanoner.

Fortet kom dog aldrig i kamp, og i 1922 blev man klar over, at den slags forter var forældede overfor moderne våben, og tre år efter overtog Københavns kommune fortet, og området blev til folkepark.




Henrettelser under jorden
Under Anden Verdenskrig genlød kasematterne nu og da af skud. Det var nemlig her, at de tyske besættere henrettede desertører og andre tyskere, som nazisterne betragtede som forrædere.

Da Døvefilm besøgte de kolde og mørke kasematter i forbindelse med optagelserne, var det nemt at forestille sig det uhyggelige sceneri, og vi kunne stadig se skudhuller i betonvæggene.

Hvis du vil besøge fortet
Kastrup Fort (park). Amager Strandvej 246, Kbh. S. Åbent hver dag 7-16.30. Kasematterne er undtagelsesvis åbne ved særlige lejligheder.





GENSE AFSNIT: