Se Valgvideoerne tegnsprogstolket

 

Socialdemokraterne Venstre----

 

  Dansk Folkepartie Konservative-

 

Liberal Alliance Enhedslisten--

 

Radikale-- ---SF---
Kristen-
demokraterne
 
 
 

valg overskrift

SVÆRT
AT OPBYGGE ET NETVÆRK MED BLOT SYV TIMER TIL RÅDIGHED OM ÅRET

Mange mennesker finder et nyt arbejde gennem deres netværk, men den mulighed har de døve ikke.

Danmark er midt i en valgkamp og Døvefilm har talt med nogle af partiernes handicap-ordførere om deres holdninger til døveområdet.

Traditionelt er politikere storsindede forud for et valg og både rød og blå blok vil da også gerne gøre det godt for de døve og for andre handicappede.

Dansk Folkepartis handicap-ordfører, Tina Petersen glæder sig over, at Danmark i den forgangne periode har tilsluttet sig FN’s handicapkonvention.

  • Nu har vi fået handicapkonventionen og den kan vi bruge til at lægge pres på den kommende regering med henblik på at gøre samfundet mere tilgængeligt for alle, uanset hvilket handicap man har, siger Tina Petersen.

Mere end halvdelen af de døve er udenfor arbejdsmarkedet. Det har flere af partierne også en holdning til.

Enhedslistens handicapordfører, Line Barfod, fremhæver, at mange mennesker får et arbejde gennem deres sociale netværk. – Men det er lidt svært at opbygge et socialt netværk, når man kun har syv timer at gøre godt med, siger Line Barfod og hentyder til døves ret til syv timers tegnsprogs-tolkning.

Den ordning er per 1. juli blevet forbedret, så døve også har ret til tegnsprogs-tolkning ved store familiebegivenheder. Men det er stadigvæk ikke godt nok, fremhæver SF’s handicapordfører Anne Baastrup. – Jeg har presset på for at få udvidet timebanken, siger hun.

Socialdemokraternes handicapordfører, René Skau Björnsson, mener, at man med hensyn til reglerne for tegnsprogstolkning kunne skæve til Norge og Sverige. – I vore nabolande er der ikke nogen øvre grænse. Alligevel er der ikke noget der tyder på, at ordningerne bliver misbrugt. Så vidt jeg har forstået bliver de penge, der er sat af til formålet ikke engang brugt op, siger René Skau Björnsson.

Han vurderer, at handicapområdet burde have en større del af kagen, både fra satspulje- og tipsmidler, end de får i dag. – Der er ingen tvivl om, at handicapområdet burde fylde mere, siger René Skau Björnsson.

Den konservative handicapordfører Vivi Kier fremhæver at hun som folkevalgt har holdt rigtig mange møder med Danske Døves Landsforbund og at partiet støtter, at døve også skal have mulighed for et socialt og aktivt liv. – Men man er også nødt til at se på pengene, siger Vivi Kier.

Det lykkedes ikke fredag at komme i kontakt med hverken Venstre, Kristendemokraterne eller Liberal Alliance.

Hos De Radikale er situationen lidt en anden. De Radikales handicap-ordfører Anne Marie Geisler Andersen er på barselsorlov og genopstiller ikke. Derfor er der ikke rigtig nogen, der mener noget om handicap-område lige for tiden, forlyder det fra De Radikales partisekretariat.

- Gucci Helle - Lille Lars -
Hvem er de egentlig, se lidt mere om de to spidskandidater.

00
Helle Thorning
Lars Løkke