Til forsiden
Hele Tidens Tegn den 18. juni 2016
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 18. juni 2016
Undertekster på danske film:
Vi skal til en rigtig god nyhed for døve, hørehæmmede og alle andre, der har brug for tekster som støtte for at kunne se og følge med i danske film i biografen. Kulturministeriet og Dansk Filminstitut blev forleden enige om at alle danske film, der får produktionsstøtte af Dansk Filminstitut, fremover skal udkomme med danske undertekster. Vi har talt med Dansk Filminstitut og brancheforeningen Danske Biografer.

Sankt Hans:
Nu på torsdag den 23. juni er det endnu en gang blevet tid til at fejre Sankt Hans, og det betyder at der rundt omkring i landet vil blive tændt bål og brændt hekse af. Selvom vi allesammen godt kender til traditionerne omkring Sankt Hans-aften, så er der måske knapt så mange af os, der ved hvad det egentlig er vi fejrer. Her ser vi nærmere på historien bag denne højtid.

Benjamin Backstage hos Døves Vaskeri:
Hele foråret har vi været med Benjamin Trock på besøg forskellige steder i døveverden. Han har besøgt højskolen Castberggård, Døves Kirke, plejehjemmet Egebækhus og sportsklubben Døvania, for at undersøge hvad der foregår bag kulisserne. Denne gang er han taget til Søborg udenfor København, for at besøge et vaskeri, der har eksisteret siden 1972. Se sæsonens sidste omgang af Benjamin Backstage her.

Seerafstemning – værtskonkurrence:
For to uger siden gav vi fire af de mandlige og kvindelige Tidens Tegn-værter en udfordring, der lagde op til at de skulle bruge al deres vinderinstinkt, gå-på-mod og charme. Udfordringen var et led i forårets sidste seerafstemning. Før vi ser hvordan det gik for sig, så skal vi ha’ trukket en vinder i konkurrencen. Værtsdysten blev sat i gang lige her ved bordet hvor vi står, hvor de fire spændte værter fik udleveret opgaven.