Til forsiden
Hele Tidens Tegn den 3. juni 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 3. juni 2017
Temaprogram om CI.

Hvad er CI?:
Vi går tæt på selve opfindelsen af cochlear implant, CI. Forsker Jeremy Marozeau fra DTU fortæller hvordan det fungerer og hvad vi kan forvente os i fremtiden.

CI er ikke en mirakelkur:
Selvom CI kan være et fantastisk hjælpemiddel, så er det ikke en mirakelkur, og det gør ikke døve hørende over natten. Mød Trine Brinkmann, der for fire år siden valgte at få indopereret et CI. Selvom hun nu har både hørende kollegaer og veninder, så føler hun sig stadig mere døv end hørende.

Tvunget til at flytte til Sverige:
Gennem de seneste 10 år har der været eksempler på familier, der har valgt at flytte til Sverige med deres døve børn, fordi de føler at tilbuddene på tegnsprog i Danmark ikke er gode nok. Vi skal møde Kristi Butivchenko, der flyttede til Sverige med sin familie for to år siden. De følte sig tvunget ud af Danmark, da de fravalgte CI til deres døve søn, Markus.

Debat om CI med DDL, Decibel og Institut for Menneskerettigheder
Til sidst i programmet har vi inviteret Lars Knudsen, Yaacov Kigiel-Slor og Maria Ventegodt Liisberg i studiet til en debat om, hvordan vi giver døvfødte børn de bedste livsbetingelser. Vi skal både tale om virkningen af tegnsprog og ikke-tegnsprog til nyopererede børn, og vi ser på om retningslinjerne på området for cochlear implant er gode nok.

Studieinterview med hørevejleder fra Bråskovgård Trine Thorøe Olesen og lektor fra DTU Jeremy Marozeau.