Til forsiden
Hele Tidens Tegn den 28. oktober 2017
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 28. oktober 2017
EUDY fylder 30 år:
European Union of Deaf Youth har lige haft 30 års jubilæum. EUDY er en paraply-organisation for europæiske ungdomsorganisationer, og har siden 1987 arbejdet for unge i Europas interesser. Festlighederne blev afholdt i Stockholm i Sverige, og vi var med.

DDU taler om EUDYs arbejde:
EUDY arbejder på at etablere og bevare kontakten med lokale organisationer og klubber, men hvordan forholder danske unge sig til EUDY? Det spørger vi Danske Døves Ungdomsforbunds sekretariatsleder Michael Steenberg om.

Døvekanon - værdi #8:
I vores døvekanon er vi nu nået til værdi nummer 8, og det er Deafhood. For mange døve er denne værdi blevet et centralt begreb i forsøget på at forklare hvem vi er og hvad der gør os særlige.

Hvorfor fejrer vi egentlig Halloween?:
På tirsdag den 31. oktober er det Halloween. Det er dagen hvor folk over en stor del af verden klæder sig uhyggeligt ud. Her får du historien om hvordan det er opstået.

Danmarks første døve cykelmekaniker:
Inuuteq Isaksen kan kalde sig Danmarks første uddannede cykelmekaniker. Inuuteq er født og opvokset på Grønland. Han kom til Danmark som voksen, er ordblind og lærte tegnsprog i en sen alder. Nu er er han med hjælp fra Hans Knudsens Instituttet, HKI, blevet uddannet som cykelmekaniker, og har fået job i en cykelbutik på Amager.

Europæisk talentshow for døve 2017:
19-årige Sarah Guldberg fra Nordsjælland har et særligt talent. Sarah har stor passion for at oversætte musik til tegnsprog, og derfor valgte hun som eneste dansker at stille op til europæisk talentshow for døve. Vi fulgte hende under konkurrencen.