Til forsiden
Hele Tidens Tegn den 10. februar 2018
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 10. februar 2018
Dansk Sprognævn tvinges til Bogense:
Tirsdag den 16. januar offentliggjorde regeringen en plan, der skal fordele offentlige arbejdspladser rundt omkring i Danmark. I alt bliver 1.824 arbejdspladser flyttet væk fra hovedstadsområdet og ud i landet. En af de institutioner, der skal flyttes, er Dansk Sprognævn - og herunder også afdelingen for Dansk Tegnsprog. Det er planen, at nævnet skal flyttes til Bogense på Nordfyn, men det giver problemer mener både direktøren for Sprognævnet og Danske Døves Landsforbund.

CDH i Aalborg er under pres:
Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg er under pres. For ti år siden havde skolen 46 elever, men siden er antallet af elever faldet meget. Hvis elevtallet kommer længere ned kan det i værste fald betyde at skolen må sætte en stopper for deres tilbud til børn. Kommunerne i Nordjylland anerkender dog, at det er vigtigt at arbejde på at fastholde den særlige ekspertise som findes på skolen.

Historien bag fastelavn:
I morgen er det fastelavnssøndag, og måske har du allerede planer om at slå katten af tønden med ungerne eller lave fastelavnsris. Hvorfor fejrer vi egentlig fastelavn, og hvor kommer alle traditionerne med tønder, slik og fastelavnsboller fra? Her kommer en forklaring.

Marias kamp mod kropsidealerne:
For unge mennesker kan det at være på de sociale medier være udfordring, hvor de dagligt og konstant påmindes om, at alle andres job, kæreste, venner og ikke mindst udseende er mere perfekt i forhold til én selv. De unge kommer hurtigt til at sammenligne sig, og føler ikke de selv lever op til de standarder, som sociale medier sætter for dem. Vi har mødt en ung kvinde ved navn Maria Pedersen, der har valgt at gå en anden vej og imod tendensen. I stedet for kun at lægge op på de sociale medier, når det går godt og hun ser godt ud, så poster hun ærlige og uredigerede billeder af sig selv. En ny form for modreaktion på de sociale medier, som hun ikke er alene om.

Kirsten Malmbak debuterer som forfatter:
70-årige Kirsten Malmbak fra Århus har skrevet en bog og kan nu kalde sig forfatter. Hun kan se tilbage på et langt og lykkeligt liv på godt og ondt. Nu har hun har samlet sine erindringer og oplevelser i bogen ’Livet uden kongesanser’. Vi besøgte hende for at få en snak om bogens tilblivelse.